Brødkrummespor med GPS

Af Glenn Abramsson

For snart 2½ år siden så jeg i Nettos tilbudsavis, at de havde en såkaldt GPS Logger til salg. Der blev bl.a. reklameret med, at en sådan enhed kunne bruges af motionsløbere til at optage hvor man løb, så man ud fra det kunne få at vide, hvor hurtigt man havde løbet på forskellige dele af strækningen. Det lød interessant og jeg købte mig en. På det tidspunkt var prisen 300 kr.

Da jeg typisk løber samme rute og nogenlunde lige hurtigt hver gang, blev det hurtigt uinteressant at tage GPS loggerne med ud at løbe, da den jo viste det samme hver gang.

I stedet fik jeg den ide at benytte GPS loggeren som en slags backup til min håndholdte GPS, når jeg registrerede fundkoordinater i forbindelse med afsøgning af marker med metaldetektor. Ved et simpelt tryk på knappen på GPS loggeren registreres positionen i enhedens interne hukommelse. Når jeg så kommer hjem kan jeg sætte enheden i computeren og hente alle de registrerede positioner direkte ind på et landkort. Jeg fik dog hurtigt øjnene op for en ekstra funktion, som loggeren også har, nemlig at den optager hele sporet, der er gået på den pågældende mark/område, mens den er tændt.

Denne brødkrummespor funktion har jeg nu benyttet mig af i et par år, hvor jeg tager GPS loggeren med hvor jeg går. Den er meget lille (på størrelse med en stor lighter) og kan bl.a. hænges om halsen.

Da der er en del marker, jeg går igennem igen og igen hvert år, er det til tider svært at huske, hvor man tidligere har afsøgt marken og hvor intensivt. Ved at bruge GPS logger har jeg alle tidligere søgespor lageret og kan til enhver tid kalde de tidligere spor frem og se, hvor jeg tidligere har afsøgt marken.

Denne funktion er en, for brugeren, nyttig brug af GPS loggerens sporfunktion. En måske endnu vigtigere udnyttelse af spor funktionen er, at man i forbindelse med indlevering af fundrapporter til museerne på en meget direkte og overskuelig måde kan anskueliggøre, hvor man har gået og hvor intensivt.

Det kan ofte være vanskeligt at huske præcist hvilke områder, man har afsøgt, og når man så efterfølgende skal forsøge at forklare i ord, hvor man har gået gør det endnu mere sandsynligt, at museumsfolkene har svært ved at danne sig et præcist billede af det afsøgte områdes udstrækning.

En måde at angive det afsøgte område på, er ved at angive GPS koordinaterne for hjørnerne af det afsøgte område. Det bør/skal man altid gøre og det gør jeg også selv. Derudover er man så nødt til at angive, hvor intensivt man har afsøgt dette afgrænsede område. Her er det igen, at det til tider kan være svært at vurdere intensiteten af afsøgningen. I den virkelige verden er afsøgningsgraden til tider sandsynligvis betydelig mindre end den vurderede. Her kan GPS sporet så igen være med til at afhjælpe evt. gætværk.

Nedenstående fig. 1 viser afsøgningssporet ved afsøgninger af en af markerne ved Odense Universitet, hvor der blev foretaget en sondering af marken. Søgesporet viser søgespor med en indbyrdes

gennemsnitsafstand af ca. 18 m. Dette spor er vist i Google Earth, som kan gengive det optagede spor fra GPS loggeren. Afsøgningssporet er inkluderet i en indleveret fundrapport til Odense Bys Museer.

Fig.1 Afsøgningsspor på mark ved Odense Universitet.

Som det fremgår af fig. 1, så er afstanden mellem søgesporene ikke helt ens. Men ved at vedlægge billedet af afsøgningssporet i fundrapporten er det entydigt angivet, hvor man har gået på marken. Det kan museumsfolkene forholde sig til.

På nedenstående fig. 2 har jeg angivet en samling af afsøgningsspor fra en mark på Ærø, der i løbet af sommeren og efteråret er blevet afsøgt. Området er på ca. 6 hektar og er tilstræbt 100% afsøgt. Det opnåede resultat er nok nærmere 90%. Den samlede længde af afsøgningssporet er ca. 30 km. På figuren er det nemt at se, hvor man har gået og hvor der mangler lidt. Et eksempel er den brede stribe langs den nordvestlige side af marken og øverst i det nordøstlige hjørne af marken, hvor der også mangler en mindre stribe. De mange spor, der søger mod midten af marken, markerer i øvrigt det eneste træ på marken. Her kan man bl.a. stå i fred og tænke over de mange ting man har fundet :).

Fig. 2 Afsøgningsspor fra afsøgt mark på Ærø.

På figur 1 er afsøgningssporet optaget via den før omtalte lille GPS logger. På figur 2 er afsøgningssporet dog taget direkte fra min håndholdte GPS.

Hvis man har en håndholdt GPS, der kan tilsluttes en computer, så er det sandsynligt, at denne også kan optage afsøgningssporet i GPS’ens hukommelse. Selv benytter jeg nu fortrinsvist min håndholdte GPS, da nøjagtigheden på denne er lidt bedre end den lille GPS logger. Så hvis man allerede har en håndholdt GPS, der kan optage, hvor man går, behøver man ikke investere i en GPS logger. Men har man en håndholdt GPS, der ikke har den omtalte funktion, er det måske en ide at anskaffe sig en lille GPS logger. Priserne på disse varierer noget.

Selv benytter jeg Ventus Designs GPS logger G730. Som tidligere nævnt købte jeg den for 300 kr., men Netto har efterfølgende haft den til salg for henholdsvis 100 kr og senest for 75 kr. Prisen afspejler nok, at det er tale om et restparti, der skulle sælges. Hvis man er heldig, kan man måske stadigvæk finde Netto-butikker, der ligger inde med billige GPS loggere, men eller kan den købes via nettet for 300 kr. Linket til Ventus Designs hjemmeside er www.ventusdesign.com/dk. Her kan man læse nærmere om GPS loggeren og man kan komme videre til en hjemmeside, hvorfra man kan købe GPS loggeren.

Lige til slut skal det bemærkes at inklusionen af afsøgningssporet i fundrapporten skal ses som et tillæg og ikke en erstatning for de andre vigtige informationer omkring afsøgningen og området, der også skal være indeholdt i rapporten. Her henledes opmærksomheden på artiklen ”Detektorfund – hvordan skal de dokumenteres og indleveres?” i Fynboer og Arkæologi Nr. 2 – september 2011 af Mogens Bo Henriksen.