
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Frem i lyset, og hvad sker der så?
april 27 @ 19:30 - 21:30
v/ konservator Lars Brock Andersen, Konserveringscenter Vejle
Nogle af Harjas medlemmer kender Lars fra foreningens tur til Nordfyn i oktober, hvor han deltog tilskyndet af sin særlige interesse for Nordfyns arkæologi og historie. Som ung var han en del af Anders Jægers “støvsugerbande”, der bistod ham — Harjas første formand — i felten og på Bogense Museum. Inspireret af mesteren uddannede han sig som konservator, hvor arkæologiske fund og genstande siden har fyldt arbejdslivet igennem mange år, bl.a. på Konserveringscentret i Skive. Fra hans 24 år dér vil han fortælle og vise 150 billeder om de arkæologiske funds vej fra udgravning til forskning, udstilling og formidling.