
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lundeborg, Danmarks ældste strandmarked fra romersk og germansk jernalder – UDSAT
26. maj 2021 @ 19:30 - 22:00
Grundet Corona er vi nødsaget til at udsætte nedenstående foredrag til senere. Følg med på hjemmesiden for ny dato.
Lundeborg, Danmarks ældste strandmarked fra romersk og germansk jernalder.
Det sydøstlige Fyn, især koncentreret omkring Gudme og Lundeborg, betegnes i dag som et fynsk fyrstedømme i perioden 1.- 7. årh. e.Kr. Når vi er sikre på at det forholder sig sådan, skyldes det mange års målrettede arkæologiske udgravninger i området. Fundene har nemlig afsløret et af de rigeste og mest bemærkelsesværdige samfund i romersk og germansk jernalder i Nordeuropa. Udgravningerne har bl.a. afsløret Skandinaviens største landsby fra jernalderen, en kongsgård fra 300-årene foruden Danmarks ældste strandmarked ved Lundeborg. Lundeborgpladsen blev opdaget i 1986, og i de efterfølgende 7 år var lokaliteten genstand for en storstilet arkæologiske indsats. Udgravningerne kastede et nyt og meget overraskende lys over håndværk og handel i de første seks århundreder efter Kristi fødsel. De ofte spektakulære fund, beretter om fyrstedømmets nære forbindelser til Romerriget og til andre germanske stammeområder i Tyskland, Polen og Ukraine foruden Norge og Sverige. Her spillede Lundeborgpladsen en nøglerolle som en del af et international handelsnetværk.

Per O. Thomsen
museumsinspektør emeritus, Svendborg Museum

Et udvalg af fund fra Lundeborg