
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Peters pile
29. september 2021 @ 19:30 - 21:30

v/ Peter Vang Petersen, museumsinspektør, Nationalmuseet
Gennem årene har aftenens foredragsholder haft et godt øje til stenalderens pilespidser af flint. Det fører os rundt i ældre stenalder med Peters opdagelser baseret på studier af pilespidsernes forskellige udformning gennem tiden. Han har således kunnet fase-inddele Kongemose- og Ertebølle-kulturen, identificere de ældste istidskulturer i Vestdanmark og er kommet på sporet af vestsvenske jægergruppers besøg på Anholt i bondestenalderen. Han har også kigget på Brommekulturens skafttungespidser med nye øjne og har fundet argumenter for nye teorier om deres anvendelse – og da ikke som pile!