
Da Gud kom til byen – Albani Kirke i det tidlige Odense
februar 28, 2024 @ 19:30 - 21:30
v/ Kirstine Haase, arkæolog og museumsinspektør, Museum Odense
I 2021 stod undertegnede for et forskningsprojekt om Odenses ældste kirke, Skt. Albanikirke, og sporene efter kristendommens indtog i byen. Efter at have kigget dybt i arkiver, dagbøger, gamle aviser, fotografier og museets magasin er undersøgelserne slut og i dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, der blev gjort undervejs. Det viste sig blandt andet at nogle støvede poser med jord fra udgravninger i 1980’erne rummede hemmeligheden om trækirkens alder og kastede nyt lys over forbindelse mellem Albani Kirke og Odenses såkaldte dåbsattest fra år 988. Vi skal også se, hvordan kristendommen udfoldede sig i byen på overgangen mellem vikingetid og middelalder – var skelletmellem hedensk og kristen skarpt eller rummer de arkæologiske fund en anden fortælling?