Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Landskab og stednavne

april 20 @ 19:00 - 21:00

Ifølge nogle biologers pollenanalyser udgjorde agerarealet ca. 3 % af landet i år 1000 e.Kr. Samme biologer anslår det til ca. 14% i 1240 e.Kr. Dette fortæller, at der i løbet af et par århundreder er sket en voldsom ændring i både landskabet og i bøndernes udnyttelse af jorden og som følge deraf i deres levevis og formentlig også i samfundsopbygningen. Udenlandske rejsende fortæller, at Danmark i 1000-tallet og i 1100-tallet er dækket af vilde skove. Det er en udfordring at forestille sig den tids landskab.

Det foreslås, at diskussionen tager udgangspunkt i en artikel af Per Grau Møller: Underskoven. Bebyggelsesudvikling af fynsk skovbygd, side 11-26 i værket Mark og menneske, udgivet i 2000. Skriftet omhandler tre sogne, nemlig Hårslev, Veflinge og Vigerslev på kanten af sletten og skovområdet. Der indgår mange elementer, når udviklingen af landskabet fra skovområde til agerbrug skal forklares, så der vil givet blive udfordringer nok for gruppen at arbejde med.

Studiet med udgangspunkt i artiklen kan udvides til at se på kort og landskabets form. Eller man kan se på stednavne og deres betydning. Eller man kan se på arkæologiske fund i området. Eller man kan betragte de forskellige landsbytyper. Eller deltagerne i studiekredsen kan få andre gode ideer.

Tilmelding til:
Erik Pedersen erik.pedersen5@live.dk
eller Eva Therkelsen evatherkelsen@hotmail.com

Detaljer

Dato:
april 20
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Harja

Sted

Harja Klubhus
Lisesmindevej 3B
Odense, 5230 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside