Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

”Masser af vold” – Harja-rejsen 2025 går til grænselandet og er fra den 4. september til den 7. september – Tilmeld dig før din nabo!

september 4 - september 7

Turen går gennem Sønderjylland til Slesvig og Holsten. Vi skal besøge grænselandet og temaet er ”Masser af vold”. Vi skal besøger voldsteder og steder, hvor der er foregået voldshandlinger. Der planlægges også mange meget mere fredelige sysler undervejs. I turen indgår et besøg på Haderslev Museum, hvor vi skal se nærmere på de våben, der blev ofret i Ejsbøl Mose. Vi skal besøge Olgerdiget, Dannevirke (Porten til Norden, Valdemarmuren og Skanse 14), ringevolden i Hedeby og Mølleskansen i Friedrichstadt.

Undervejs ser vi nærmere på en række af grænselandets interessante fortidsminder. Når vi har sejlet en tur på kanalerne i Friedrichstadt, besøger vi en meget speciel stenalderpark i Albersdorf. På hjemturen kører vi over Ribe og lader os overraske. Vi tager ud på en tur, hvor vi udforsker grænselandets historie fra stenalderen og op til vor tid. Nærmere program følger på Harjas hjemmeside. NB: Desværre er et besøg på Gottorp Slot ikke med i planen, da museet på det tidspunkt er lukket pga. renovering.

Vi kører i bus med Svend og Alice. Der er plads til 30 personer i bussen. Turen starter fra Odense – og der kan aftales opsamling undervejs i Middelfart. Turen har en overnatning på Landgasthof Tarp og to overnatninger på Hotel Aquarium i Friedrichstadt. De to første dage betaler man selv for frokost, men resten af turen er der fuld forplejning med i prisen (dog ikke drikkevarer). Som optakt til turen kommer arkæolog Lennart S. Madsen fra Haderslev Museum i Harja og fortæller om arkæologi i Sønderjylland onsdag den 26. marts kl. 19:30. Pris for turen: 5.600 kr. ved delt dobbeltværelse 6.000 kr. for enkeltværelse. Tilmeldingsfristen er d. 28. marts 2025. Ved tilmelding er det først-til-mølle-princippet, der gælder.

Du/I tilmelder dig/jer turen ved at send en mail til Harjas sekretær Per Nielsen: sprog-og-ide@mail.tele.dk Herefter modtager du/I nærmere information.

Ved tilmelding indbetales 2.000 kr. pr. i depositum . Resten af beløbet indbetales den 1. juni. NB: Personer, der ikke er medlemmer af den arkæologiske forening HARJA er også velkomne til at deltage. Det kræver blot en indmeldelse i foreningen, dvs. 250 kr. ekstra.

Detaljer

Start:
september 4
Slut:
september 7
Begivenhed Kategorier:
,

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen