Tur til Silkeborg Museum, Klosterlund Museum og Høj Stene

Lørdag d. 1. juni 2024

Program

8:00

Afgang fra Arkæologiens Hus, Lisesmindevej 3B, Odense

10:30

Ank. Silkeborg Museum
Rundvisning i Tollundmandens verden. Varighed ca. 45 min.
Vi får fortællingen om Tollundmanden, som blev fundet i 1950 under tørvegravning ved den nuværende Bølling sø nær Tollund. Siden har forskere studeret nærmest alle aspekter af hans liv og død. Senest er det lykkedes at genskabe en model af manden, som han (måske) har set ud i levende live. Vi møder ham på museet.

11:45

Afgang fra museet

12:15

Ank. Klosterlund Museum
Her er der god tid til at gå rundt på egen hånd.
Museet ligger smukt ved bredden af Bølling sø. Søen er berømt som det sted, hvor der først blev fundet pollen fra den ældste af de 2 varmeperioder i slutningen af sidste istid Bøllingtiden). Det var dengang stenalderens jægere koloniserede det nordeuropæiske landområde. Siden blev søen omdannet til mose, og det var under tørvegravning her, at Tollundmanden blev fundet.
Søen er genskabt gennem et stort naturgenopretningsprojekt i årene op til 2005.
Inden vandet igen kunne flyde i søen, blev oldtidens spor i området undersøgt og kortlagt. På museet vises fund fra jægerstenalderen og frem til nutidens tørvegravning.
Vi spiser frokost ved museet. Frokosten har vi med i bussen. Øl/vand kan købes.
Senere på dagen bliver der mulighed for at gå en kort tur til den nærliggende skov og besøge det første lille museum på stedet opført 1933. Vi får en nøgle med, så vi selv kan låse os ind! Dårligt gående kan køre næsten hele vejen derhen med bussen.

14:45

Afgang fra Klosterlund Museum

15:15

Bussen parkerer ved shelterpladsen ved Kongensbro Kro. Vi drikker eftermiddagskaffen med tilhørende kage, inden vi går en smuk tur ad trækstien langs Gudenåen til skibssætningen Høj Stene. Turen tager en lille ½ time. Dårligt gående kan køre med bussen tættere på.

16:45

Afgang fra Høj Stene

Vi går en kort tur gennem skoven ud til bussen.

Ca. 19.00

Ankomst til Arkæologiens Hus

Læs mere om turen i Fynboer&Arkæologi, nr. 1, 2024.

Praktiske oplysninger: Pris 550,- kr. pr. deltager. (ved en fejl er prisen angivet til 250,- kr. i Fynboer&Arkæologi, nr. 1, 2024. Den korrekte pris er 550,- kr. pr. deltager)

Tilmelding til Eva Therkelsen på evatherkelsen@hotmail.com eller tlf. 30 29 92 72.

Websted http://harja.dk
Indlæg oprettet 2

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen